Antonio Dayyani Sextet

Antonio Dayyani Sextet

Antonio Dayyani Sextet

– Organisme release-tour

Antonio Dayyani (f. 2000) begyndte sin rejse som komponist og bandleder i 2022 med debutalbummet Herfra kan det kun gå to veje og har siden turneret flittigt med sin musik og sin sekstet på spillesteder og festivaler i Danmark og resten af Europa.

Musikken, som fremføres af Dayyanis sekstet, er et levende bevis på, at man kan skabe noget helt særligt, hvis man giver plads til forskelligheder. Således trækkes lytteren i retning af både jazz, americana, rock, rolig melankoli, levende improvisation og meget mere.

Både debuten Herfra kan det kun gå to veje (2022) og opfølgeren Trop op (2024) blev af Jazznyt udråbt til at være blandt årets 10 bedste danske jazzudgivelser. Musikken fra begge albums har desuden været fast inventar på DR P8 og adskillige udenlandske radiostationer.

Nu er den danske trommeslager med det iranske efternavn klar med sit tredje album, Organisme, som er et musikalsk og poetisk portræt af det sansende, følende menneske, og som for alvor sætter Dayyani fri både som trommeslager og komponist. I forbindelse med udgivelsen drager Antonio Dayyani Sextet på release-turné i Danmark og Tyskland og glæder sig til at forvandle Svanekegaarden til et musikalsk frirum med nærvær, nysgerrighed og kærlighed.

Antonio Dayyani Sextet
Antonio Dayyani – trommer og kompositioner
Malina Midera – piano
Harald Hagelskjær – kontrabas
Jon Askjær – trompet
Cahlo Heyman Krill – akustisk og elektrisk guitar
Magnus Munk Tækker – pedal-steel-guitar

”★★★★★☆ ... som et soundtrack til begreberne sammenhængskraft og samhørighed ...” – All That
”★★★★☆ ... Introspective, stirring, achingly intimate ... an absolute treasure ...” – UKVibe
”... Antonio Dayyani er en eminent melodisnedker ...” – Julian Svejgaard, DR P8

Foto: Magnus Munk Tækker

Pris
Almindelig billet: 200 kr.
Medlemmer af Svanekegaardens Venner: 180 kr.
Unge under 25 år: 110 kr.
Alle priser er inklusive billetgebyr.

Tidspunkt
Dato:
17-02-2027 | Onsdag
Tidspunkt:
19:30 - 21:30
Sted
Svanekegaarden
Skippergade 2-8
3740 Svaneke
Arrangør
Svanekegaarden
Skippergade 2-8
3740 Svaneke
+45 56 49 73 72
booking@svanekegaarden.dk
Billeder på FeelBornholm er ophavsretligt beskyttede og må ikke anvendes uden tilladelse.