Borgedalssøen

Borgedalssøen
Borgedalssøen

Borgedalssøen er et af de steder, der virkelig viser Rø Plantages charme. Søen ligger smukt i en lang sprækkedal og er omgivet af skov, klipper og små udsigtspunkter, hvor vandfladen spejler landskabet. Turen rundt om søen er en oplevelse i sig selv, og på sydsiden kan man i forår og efterår høre små vandløb og fine fald risle ned ad klipperne. Det er et oplagt sted for både ro, vandring og naturoplevelser, og lystfiskere kan fiske fra bredden året rundt med gyldigt fisketegn.

Søen er ikke naturligt dannet. Efter en kraftig storm i oktober 1967 væltede store mængder hugstmodent træ i sprækkedalen. For at forhindre, at træet gik til i råd, valgte man at fylde dalen med vand og dermed skabe Borgedalssøen som et midlertidigt opbevaringssted for de væltede stammer.

Borgedalssøen
Billeder på FeelBornholm er ophavsretligt beskyttede og må ikke anvendes uden tilladelse.