– over en milliard års geologi på få skridt

Lige syd for NaturBornholm ligger et af Bornholms mest fascinerende geologiske steder. På Klintebakken kan du på ganske få skridt bevæge dig mellem bjergarter med mere end en milliard års aldersforskel, stå midt i en gammel forkastningszone og fortsætte ned til en forstenet havbund, der er omkring 530 millioner år gammel.

Det er et sted, der ikke nødvendigvis afslører sin historie ved første øjekast. Men når du ved, hvad du skal se efter, bliver landskabet omkring Klintebakken en næsten usædvanligt konkret rejse gennem Bornholms geologiske fortid.

Her mødes det gamle og det unge Bornholm

På Klintebakken ligger omkring 1,7 milliarder år gammel gnejs i direkte kontakt med langt yngre sandsten. Nexøsandstenen blev dannet for godt 540 millioner år siden som aflejringer fra floder, mens den lysere Balkasandsten – geologisk en del af Hardeberga Formationen – blev dannet i havet omtrent på samme tid.

Det bemærkelsesværdige er ikke kun den enorme forskel i alder. Den gamle gnejs ligger også højere i terrænet end de yngre sandsten – stik imod den enkle geologiske regel om, at de ældste lag normalt ligger nederst. Forklaringen findes i de store bevægelser, som gennem hundredvis af millioner år har brudt og forskudt Bornholms undergrund.

Det er derfor muligt bogstaveligt talt at stå med fødderne på bjergarter med mere end en milliard års aldersforskel. GEUS beskriver netop Klintebakken som et sted, hvor man kan »skræve over én milliard år«.

Forkastningen – nøglen til Bornholms særlige geologi

Bornholm ligger ved kanten af et meget gammelt og stift område af jordskorpen, som omfatter store dele af Nord- og Østeuropa. Gennem hundredvis af millioner år har kræfter i jordskorpen gentagne gange skabt og genaktiveret store brud og forkastninger i området.

Klintebakken ligger i forbindelse med denne store tektoniske overgang, som hører til Den Fennoskandiske Randzone. Her kan man se resultatet af de bevægelser, der har været med til at forme Bornholm.

I 1999 blev undergrunden blotlagt, så kontakten mellem gnejs, Nexøsandsten og Balkasandsten kan ses i terrænet. Tæt på selve forkastningen er sandstenslagene blevet presset og skråtstillet med en hældning på op mod 50 grader – et tydeligt spor efter de kræfter, der har forskudt jordskorpen.

Bornholm regnes geologisk som en horst: en blok af jordskorpen, der er blevet hævet i forhold til omgivelserne. Den nordlige del af øen er blevet hævet mere end den sydlige, og gennem millioner af års erosion er yngre bjergarter derfor blevet fjernet fra store dele af Nordbornholm. Det er en væsentlig del af forklaringen på den markante forskel mellem det klipperige nord og det mere flade Sydbornholm.

Strøby Sandstensbrud – gå på en gammel havbund

Fortsætter du nogle hundrede meter mod syd, kommer du til Strøby Sandstensbrud.

Her er Balkasandstenen bevaret med tydelige bølge- og strømribber. Overfladen kan minde om sandbunden i et nutidigt vadehav ved lavvande – forskellen er blot, at disse mønstre blev dannet for omkring 530 millioner år siden.

Flere steder kan man desuden se små spor efter organismer, som gravede sig gennem den bløde havbund. De er ikke bevaret som selve dyrene, men som aftryk af deres aktivitet. GEUS omtaler derfor meget rammende området som en forstenet havbund.

Det er måske her, stedets enorme tidsdimension bliver lettest at forstå: De bølgeribber, du ser i stenen, blev engang formet i sandet af virkelige bølger og strøm..

Området er fredet, så sten og sandstensflader skal naturligvis blive liggende.

Kyllingehønen og Hanen

På den højereliggende del af Klintebakken ligger de to markante sten Kyllingehønen og Hanen.

De er store vandreblokke, som blev transporteret med isen og efterladt, da den smeltede bort. Begge sten blev fredet allerede i 1918.

Kyllingehønen har samtidig fået en plads i den bornholmske fortælletradition. Ifølge et gammelt vandresagn blev stenen kastet af en trold mod Aa Kirke, men fløj over kirken og landede på Klintebakken, hvor den ligger på sine tre mindre »stenæg«.

Her mødes geologien altså med folketroen – hvilket næsten passer godt til et landskab, hvor enorme sten ligger spredt på klippen som spor efter kræfter, man tidligere ikke havde nogen naturvidenskabelig forklaring på.

Skrébânan – den gamle skridebane

Ved Hanen ligger den skrånende klippeflade, der lokalt kaldes Kalvestegen.

Her findes en glat bane, en såkaldt Skrébâna, hvor lokale gennem generationer har moret sig med at glide ned ad klippen. Til skridebanen knytter sig også en gammel forestilling om, at kvinder ved at glide ned ad klippen kunne få dens kraft overført til kroppen og dermed fremme frugtbarheden.

Her bevæger vi os fra sikker geologisk viden over i kulturhistorie og folketro – men netop kombinationen er med til at gøre Klintebakken til mere end blot en geologisk lokalitet.

Se Bornholm med nye øjne

Klintebakken fortæller på et meget lille område en usædvanligt stor historie.

Her mødes omkring 1,7 milliarder år gammel gnejs med sandsten, der er mere end en milliard år yngre. Du kan se spor efter bevægelser i jordskorpen, gå på en 530 millioner år gammel havbund, finde sten efterladt af indlandsisen og møde fortællinger fra den bornholmske folketro.

Det er et af de steder på Bornholm, hvor landskabet ændrer karakter, når man først ved, hvad man ser på.

Det skal du kigge efter

• Forkastningen – hvor det gamle grundfjeld møder de yngre sandsten.
• De skråtstillede sandstenslag – spor efter bevægelser i jordskorpen.
• Strøby Sandstensbrud – se de bevarede bølgeribber i den omkring 530 millioner år gamle havbund.
• Kyllingehønen og Hanen – store vandreblokke efterladt af indlandsisen.
• Skrébânan ved Hanen – den gamle glidebane på klippen.

 

Vil du gå endnu mere på opdagelse i Klintebakken og Bornholms naturhistorie, kan vi varmt anbefale Finn Hansens omfattende guide 367ture.dk – et imponerende værk om Bornholms natur, geologi og kulturhistorie.