Louisenlund er et særligt kulturhistorisk område på Bornholm, hvor en lille løvskov gemmer på en af øens største samlinger af bautasten. Mellem træerne står omkring 50–53 opretstående sten, nogle op til 2,5 meter høje, spredt i et område, der i dag virker roligt og næsten tilfældigt – men som rummer spor af en langt ældre historie.
Stenene blev sandsynligvis rejst i bronzealderen eller jernalderen, men stedet er aldrig blevet arkæologisk undersøgt, og derfor kender man ikke den præcise baggrund. Mange af bautastenene menes at være knyttet til gravpladser eller mindesmærker for døde, som det kendes fra andre steder på Bornholm og i Skandinavien.
I dag står stenene i skov, men meget tyder på, at de oprindeligt blev rejst i et åbent landskab, hvor de kunne ses på lang afstand. Over tid er nogle forsvundet eller blevet flyttet, og enkelte steder kan man stadig ane, hvor der tidligere har stået flere sten.
Louisenlund fik sit navn i 1800-tallet, da området blev købt af kong Frederik 7. og opkaldt efter hans hustru Louise Danner.
