Snogebæk havneområde

Snogebæk havneområde
Snogebæk havneområde

Snogebæk er et magisk sted med en hyggelig summen af liv, hvor besøgende nyder den behagelige bornholmske sommer. I højsæsonen er her altid liv og glade dage, hvor besøgende samles omkring havneområdets mange tilbud til livsnydere.

Havnemiljøet er noget helt særligt. En lang bro fører ud til den lille havn, hvor små fiskebåde og lystsejlere ligger side om side, og området rummer både bademole og sauna. Molen benyttes flittigt af både børn og voksne, som tager en forfriskende dukkert.

På land fortsætter sommerlivet. Et større røgeri, en kendt bar og restaurant med levende musik hele sommeren danner ramme om møder mellem lokale og turister i uformelle og festlige omgivelser. De gamle redskabsskure og små fabrikker fra fiskeriets storhedstid er nænsomt omdannet til restauranter, butikker, kunsthåndværk og iskiosker. Det er et oplagt sted at nyde sommerens dage, eftermiddage og aftener – måske efter en lang dag på Balka Strand, som ligger tæt på havnen.

Snogebæk er kort sagt et levende og stemningsfuldt samlingspunkt for både lokale og besøgende, hvor der i løbet af sommeren afholdes mange aktiviteter og arrangementer.

Snogebæk havneområde

Video

Sankt Hans i Snogebæk er en særlig sommeraften på havnen.
Her mødes familier, venner og besøgende omkring bålet, mens snakken går og børnene nyder den lyse sommeraften.