Østerlars Kirke
Østerlars Kirke
Østerlars Kirke ligger på en bakketop nord for Østerlars by og er både sognekirke for Østerlarsker sogn og et af Bornholms mest besøgte kirkesteder. Kirken er den største af øens fire rundkirker og menes at være den ældste. Den er opført omkring midten af 1100-tallet i en periode præget af magtstrid mellem kirke og krone og tidvis trusler udefra, hvilket kan have påvirket kirkens funktion og udformning.
Den runde kirke er bygget af kraftige mure af bornholmsk granit, mere end to meter tykke, og ligger højt i landskabet med udsigt mod kysten. I murværket findes en indvendig trappe, der fører op til de øvre stokværk, og kirken har haft et tydeligt forsvarspræg samtidig med funktionen som sognekirke. I området nordøst for kirken har arkæologiske udgravninger ved Agerbygård påvist en rig boplads fra jernalder og vikingetid, hvilket understreger, at stedet havde betydning længe før den nuværende kirkes opførelse.
Inde i kirken præges rummet af en sammenhængende frise af kalkmalerier på den centrale murpille. Malerierne stammer fra 1300-tallet, blev overkalket efter reformationen og først genfundet i 1889. De er siden restaureret flere gange og fortæller i billedform om Jesu liv, fra fødsel til opstandelse. Altertavlen er fra omkring år 1600; den var i en periode fjernet og opbevaret på Nationalmuseet, men blev i 1956 sat tilbage på sin plads i Østerlars. Tavlen er i dag udsmykket med malerier af Paul Høm, mens ældre indskrifter i rammen er bevaret. Døbefonten er romansk og formodentlig lige så gammel som kirken, men stod tidligere i Rø Kirke og blev flyttet hertil i forbindelse med en større restaurering i 1950’erne.
Tre runesten knytter sig til Østerlars Kirke: én står uden for våbenhuset, én i selve våbenhuset, og én er muret ind over norddøren. Stenene stammer fra 1000-tallet og bærer kristne runeinskrifter, som vidner om overgangen til kristendommen på Bornholm. Kirken er indviet til Sankt Laurentius, en af middelalderens mest udbredte helgener, og dens navn er en afledning af hans. I dag fungerer Østerlars Kirke både som aktiv sognekirke med gudstjenester og kirkelige handlinger og som et markant historisk og arkitektonisk besøgsmål på Bornholm.
Østerlars Kirke ligger på en bakketop nord for Østerlars by og er både sognekirke for Østerlarsker sogn og et af Bornholms mest besøgte kirkesteder. Kirken er den største af øens fire rundkirker og menes at være den ældste. Den er opført omkring midten af 1100-tallet i en periode præget af magtstrid mellem kirke og krone og tidvis trusler udefra, hvilket kan have påvirket kirkens funktion og udformning.
Den runde kirke er bygget af kraftige mure af bornholmsk granit, mere end to meter tykke, og ligger højt i landskabet med udsigt mod kysten. I murværket findes en indvendig trappe, der fører op til de øvre stokværk, og kirken har haft et tydeligt forsvarspræg samtidig med funktionen som sognekirke. I området nordøst for kirken har arkæologiske udgravninger ved Agerbygård påvist en rig boplads fra jernalder og vikingetid, hvilket understreger, at stedet havde betydning længe før den nuværende kirkes opførelse.
Inde i kirken præges rummet af en sammenhængende frise af kalkmalerier på den centrale murpille. Malerierne stammer fra 1300-tallet, blev overkalket efter reformationen og først genfundet i 1889. De er siden restaureret flere gange og fortæller i billedform om Jesu liv, fra fødsel til opstandelse. Altertavlen er fra omkring år 1600; den var i en periode fjernet og opbevaret på Nationalmuseet, men blev i 1956 sat tilbage på sin plads i Østerlars. Tavlen er i dag udsmykket med malerier af Paul Høm, mens ældre indskrifter i rammen er bevaret. Døbefonten er romansk og formodentlig lige så gammel som kirken, men stod tidligere i Rø Kirke og blev flyttet hertil i forbindelse med en større restaurering i 1950’erne.
Tre runesten knytter sig til Østerlars Kirke: én står uden for våbenhuset, én i selve våbenhuset, og én er muret ind over norddøren. Stenene stammer fra 1000-tallet og bærer kristne runeinskrifter, som vidner om overgangen til kristendommen på Bornholm. Kirken er indviet til Sankt Laurentius, en af middelalderens mest udbredte helgener, og dens navn er en afledning af hans. I dag fungerer Østerlars Kirke både som aktiv sognekirke med gudstjenester og kirkelige handlinger og som et markant historisk og arkitektonisk besøgsmål på Bornholm.
Østerlars Kirke ligger på en bakketop nord for Østerlars by og er både sognekirke for Østerlarsker sogn og et af Bornholms mest besøgte kirkesteder. Kirken er den største af øens fire rundkirker og menes at være den ældste. Den er opført omkring midten af 1100-tallet i en periode præget af magtstrid mellem kirke og krone og tidvis trusler udefra, hvilket kan have påvirket kirkens funktion og udformning.
Den runde kirke er bygget af kraftige mure af bornholmsk granit, mere end to meter tykke, og ligger højt i landskabet med udsigt mod kysten. I murværket findes en indvendig trappe, der fører op til de øvre stokværk, og kirken har haft et tydeligt forsvarspræg samtidig med funktionen som sognekirke. I området nordøst for kirken har arkæologiske udgravninger ved Agerbygård påvist en rig boplads fra jernalder og vikingetid, hvilket understreger, at stedet havde betydning længe før den nuværende kirkes opførelse.
Inde i kirken præges rummet af en sammenhængende frise af kalkmalerier på den centrale murpille. Malerierne stammer fra 1300-tallet, blev overkalket efter reformationen og først genfundet i 1889. De er siden restaureret flere gange og fortæller i billedform om Jesu liv, fra fødsel til opstandelse. Altertavlen er fra omkring år 1600; den var i en periode fjernet og opbevaret på Nationalmuseet, men blev i 1956 sat tilbage på sin plads i Østerlars. Tavlen er i dag udsmykket med malerier af Paul Høm, mens ældre indskrifter i rammen er bevaret. Døbefonten er romansk og formodentlig lige så gammel som kirken, men stod tidligere i Rø Kirke og blev flyttet hertil i forbindelse med en større restaurering i 1950’erne.
Tre runesten knytter sig til Østerlars Kirke: én står uden for våbenhuset, én i selve våbenhuset, og én er muret ind over norddøren. Stenene stammer fra 1000-tallet og bærer kristne runeinskrifter, som vidner om overgangen til kristendommen på Bornholm. Kirken er indviet til Sankt Laurentius, en af middelalderens mest udbredte helgener, og dens navn er en afledning af hans. I dag fungerer Østerlars Kirke både som aktiv sognekirke med gudstjenester og kirkelige handlinger og som et markant historisk og arkitektonisk besøgsmål på Bornholm.
