Fandens keglebane

Fandens keglebane
Fandens keglebane

Fandens Keglebane er en stor istidsvandreblok beliggende i Neksø Lystskov syd for Nexø. På toppen af stenen findes 17 skåltegn, som er små, runde fordybninger hugget i klippen i yngre bronzealder (ca. 1000-500 f.Kr.). Skåltegnet, der ofte tolkes som et frugtbarhedssymbol, er den mest almindelige helleristning fra denne periode.

Navnet “Fandens Keglebane” opstod i slutningen af 1800-tallet og henviser dels til, at skåltegnene ligner en keglebane, og dels til deres førkristne, religiøse betydning. I nyere tid har der udviklet sig en tradition blandt lokale for at ofre mønter på stenen, som derfor også kaldes “Pengestenen”.

Fandens keglebane
Billeder på FeelBornholm er ophavsretligt beskyttede og må ikke anvendes uden tilladelse.